Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEN HEMMELIGE RELIGION
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth

DEN HEMMELIGE RELIGION (65 af 170)


Hvad betød talen fra den brændende tornebusk? Hvad er Guldkalvens kult? Har stjernelæren præget Bibelen? Er der spor fra mysteriekult i Moses religion?

DEN HEMMELIGE RELIGION (65 af 170)

Jødiske og kristne mysterier

 

I starten fik kristendommen - som senere islam ved sin start - inspiration fra jødedommens oprindelige religion, idet Jesus proklamerede at ville opfylde Moses' lære. Som det vil blive klart, synes grene af den ældste kristne religion også at have to niveauer - netop som i Moses' religion - nemlig foruden folkereligion at rumme en mysterielære.

Tilsvarende som det for Moses' religion endte med, at folkereligionen fortrængte mysteriereligionen og nu overtog visse af dens elementer - således gik det også med kristendommen, da den i form af folke- og senere statsreligion blev enerådende, men også fortsat havde mysterieelementer. Disse blev dog efterhånden mere tomme, da kendskabet til baggrunden for deres oprindelige indhold forsvandt.

Mysteriekulterne - hermed også ældre kristne kulter - anvendte viden fra forskellige religioners lære. F.eks. blev kirkefaderen Clemens af Alexandria i 100-tallet e.Kr. i denne egyptiske verdensby leder af en kristen retning, der indeholdt elementer af mysterieskole.

Clemens skrev om sig selv, at han havde haft lærere fra forskellige lande, bl.a. en "palæstinsk hebræer". Ifølge oldtidens kirkehistoriker Eusebius var Clemens også oplært af mesteren Pantaneus, der havde missioneret kristendom i Indien. Clemens er den første kendte kristne, der i sine skrifter har omtalt Buddha. Clemens og en gnostisk præst blev cirka 200 e.Kr. lærere for den senere kirkefader Origenes.

Som nævnt kunne den jødiske religion kunne i omverdenen anses for en art mysteriereligion, fordi jøderne - som den græske forfatter Theofrast (300 f.Kr.) kalder "et folk af filosoffer" - ikke havde noget billede af deres gud, og havde egen mytologilære og mystikfilosofi.

Desuden respekteredes den jødiske religion fra Moses overalt - især i hele Romerriget - ikke mindst visse sider af den, med en human, etisk og filosofisk baggrund samt dens hygiejneregler. Der taltes om, at de indiske "gymnosophister", dvs. yogi-filosofferne, oprindelig tilhørte lignende skole som persiske magikere (magere), de højt indviede vismænds skole. Ligeledes kunne jøderne ses omtalt som oprindelig forbundet med de indiske filosoffer. Fra længe før Moses' tid var der konstant sket en mellemøstlig udveksling, og der var mange fællestræk.

Moses lod egyptisk mysterieviden deponere hos israelitterne: Da Noah engang stod "afklædt" (1. Mosebog 9,20), blev han beluret af sønnen Kam, kanaanæernes stamfar, der forbandedes for det. Deres 'beslægtede' efterkommere i landet optræder senere i Plutarchs mysterieskrift "Isis og Osiris" (del 17) som "drengen Palæstinos", der belurede Osiris' hieros gamos (hellige samleje) med Isis og forbandedes derfor.

Abraham ansås for mysterieindviet ved hændelser, som rabbinerskrifterne nævner ved hans ophold i Egypten. Han hed, ifølge Bibelen, først Abram, 'højtstående far', men efter bekendtskab med "Egyptens visdom" kaldtes han for Abraham. Her skiftede ligeledes hans hustru navn, fra Sarai til Sarah, dvs. 'dronning, fyrstinde' - og farao ville gifte sig med hende (1. Mos. 12, 14-15 og 17, 15). Og navnet, ændret til Abraham, udlægges at kunne forstås som 'faderen fra Egypten''. Bl.a. kan vidensudveksling være sket her, jf. Josefus' "Antiquitates" (I,166):

-"… Abraham bragte astrologien fra Kaldæa til Egypten …".

Den babyloniske og senere kaldæiske udviklede stjernelæretradition, med bl.a. konceptet for de 12 Dyrekredstegn, ses først sent i Egyptens kendte himmelopfattelse og indtil da at repræsenteres kun af enkelte elementer i egyptisk astronomiform. Dette støtter rabbinerskrifternes oplysninger (Baring-Gould, II, s. 64) om, at egyptiske faraoner netop også måtte ansætte udenlandske astrologer som deres rådgivere.

Moses omtales i rabbinerskrifterne og af oldtidsforfatterne for sine særlige kundskaber inden for stjernelæren. En viden der kun lærtes i præstelige kulter. Senere, i Alexandria-perioden, cirkulerede manuskripter, der omhandlede magi og havde titler som "7. Mosebog", "8. Mosebog" og "Moses' Nøgler". Et lignende ældre værk hedder "Moses' Hemmelige Måne-bog" ("Moyses Apokryphos Seleniaké").

Sådanne tekster, publiceret af K. Preisendanz & al.: "Papyri Magicæ Græcæ. Die griechischen Zauberpapyri" (I-II, 1928-1932), er opsamlinger af også ældre overleveringer inden for egyptisk magi. Nogle af de magiske tekster ses forbundet med Moses. Hans navn kan være anvendt her på grund af hans store ry som magiker. Ved manuskriptets fremstilling 300 e.Kr. var respekten for det skrevne ords sandhed eller autoritet ikke altid i højsædet. Det kunne forekomme, at mindre kendte forfattere "lånte" en berømt forfatters navn til deres værker.

Nogle "hemmelige værker" - og ikke blot om magi - som tilskrives Moses, kan muligvis have eksisteret reelt eller endda være fra hans egne tekster. Den romerske forfatter Juvenal cirka 125 e.Kr. nævner, at de jødiske overleveringer ikke alene omfattede Moses' love, men også et volumen arcanum ('hemmelig bog') af Moses, ifølge hvilken:

-"… ingen, der ikke fulgte ritualerne, og som ikke var omskåret, måtte blive ført til kilderne …".

Der kan her være tale om indvielser til religionens højere trin - et stade der senere negligeredes, og viden hvoraf det meste nu synes tabt.

Artikel-DEN-HEMMELIGE-RELIGION-Ove-von-Spaeth
Download-fil: DEN HEMMELIGE RELIGION - Ove von Spaeth