Samaritanernes tekststrid med jøderne

At eksistensen af "udlægninger" således kendes i Bibelen i Ezras "Krønikebøgerne", peger på, at afvigelser og forskellige udlægninger også var produkt af Ezras tid - hvor bibeltekstskrivningen under hans redaktion af det gamle materiale blev foretaget.

Mundtlig overlevering, i princippet underlagt den strenge tradition for videregivelse uden afvigelser, havde ved den vide spredning følgelig flere "kontrollanter". Derimod har tekstlige indgreb i selve Bibelen kunnet foretages af Ezra netop i 400-tallet f.Kr., da Bibelen blev omskrevet - sluttelig af ham selv. I "Ezras Bog" (7,6) omtaler han sig som:

-"… en dygtig/lærd skriver …".

Han brugte flere nyere stavemåder og en nyere alfabetskrift - en "syrisk (aramaisk) tekstform" nu kaldet babylonisk kvadratskrift - der afløste en langt ældre oldhebraisk skriftform til Bibelen.

Derimod beholdt samaritanerne fortsat den gamle skriftform til deres på nogle punkter mere oprindelige Samaritanske Bibel. Deres ældre alfabet menes at stamme fra 800-700-tallet f.Kr.

Efter jødernes adskillelse fra samaritanerne blev det efterhånden tydeligt, at der var opstået ændringer i den Hebraiske Bibel i forhold til samaritanernes bibelversion. Men det skete også den anden vej rundt, bl.a. den særlige forskel i det sidste af "de ti bud", hvor samaritanerne sandsynligvis selv har foretaget tilføjelser heri.

Den type teologiske problemer har jøder og samaritanere skændtes vildt om - ifølge samaritanske kommentarskrifter - under begge parters eksil i Babylon. Her berettes om tekststridigheder så voldsomme, at den babyloniske konge måtte gribe ind og arrangere en "ildprøve", hvor en samlet udgave af de jødiske bibeltekster og en af de samaritanske ved et magisk ceremoniel blev smidt ind i et bål (jf. under 'Samaritans' i "Encyclopedia Judaica", Jerusalem 1972).

Ved den prøve kom kun samaritanernes tekster uskadt ud af ilden - det blev i den lejr betragtet som bevis på, at det var de rette hellige tekster. Det kunne være muligt ud fra datidens alkymistiske viden at præparere skriftrullerne forud mod ild. Skriftruller kunne bestå af papyrus, eller f.eks. af skind/læder, inden den større udbredelse af pergament (som var af særligt præpareret skind) i 200-tallet f.Kr.

Samaritanerne havde ikke accepteret en del af de tekstlige variationer i Bibelen, som senere er kendt fra Ezras tid og frem. Herved havde de både i deres specielle Samaritanerbibel og i deres kommentarer på en række punkter en lidt anden tradition om Moses. Desuden forkaster samaritanerne alle profetskrifter i den Hebraiske (og Kristne) Bibel, og medtager kun og alene Torah ('Loven'), altså de fem Mosebøger.